Hvad er Parisaftalen?
Parisaftalen, også kendt som Paris-aftalen, er en international klimaaftale, der blev indgået i 2015 under FN’s Klimakonvention (UNFCCC). Formålet med aftalen er at bekæmpe klimaforandringer og holde den globale temperaturstigning under 2 grader Celsius i forhold til førindustrielt niveau. Parisaftalen er en historisk milepæl i kampen mod klimaforandringer og har til formål at sikre en bæredygtig fremtid for kommende generationer.
Baggrund
Baggrunden for Parisaftalen kan spores tilbage til FN’s Klimakonvention, der blev vedtaget i 1992. Formålet med konventionen var at stabilisere drivhusgas-koncentrationerne i atmosfæren på et niveau, der kunne forhindre farlige menneskeskabte påvirkninger af klimasystemet. Parisaftalen bygger videre på denne konvention og har til formål at styrke de internationale bestræbelser på at reducere drivhusgas-emissioner og tilpasse sig de uundgåelige konsekvenser af klimaforandringer.
Målsætning
Parisaftalens overordnede målsætning er at begrænse den globale temperaturstigning til “langt under” 2 grader Celsius og stræbe efter 1,5 graders begrænsning. For at nå dette mål skal landene træffe ambitiøse foranstaltninger for at reducere deres drivhusgas-emissioner og samarbejde om at tilpasse sig klimaforandringerne. Parisaftalen anerkender også behovet for at støtte udviklingslandene i deres bestræbelser på at tackle klimaforandringer og tilpasse sig de uundgåelige konsekvenser.
Hvordan blev Parisaftalen indgået?
Forhandlingsprocessen for Parisaftalen var en lang og kompleks proces, der involverede deltagelse fra næsten alle verdens lande. Forhandlingerne begyndte allerede i 2011 og kulminerede med den endelige vedtagelse af aftalen under FN’s Klimakonference i Paris i december 2015.
Forhandlingsprocessen
Forhandlingerne om Parisaftalen blev gennemført med det formål at sikre bred deltagelse og repræsentation fra alle lande. De vigtigste diskussionsemner omfattede reduktionsmål, finansiering, overvågning og rapportering samt tilpasning til klimaforandringer. Forhandlingerne var præget af forskellige nationale interesser og forskelle i udviklingsniveauer, hvilket gjorde processen udfordrende. Trods disse udfordringer lykkedes det at opnå enighed og vedtage Parisaftalen.
Undertegnelse og ratificering
Efter vedtagelsen af Parisaftalen blev den åbnet for undertegnelse af alle FN’s medlemslande. Aftalen blev underskrevet af 195 lande, hvilket er det hidtil højeste antal underskrivere af en international aftale. For at træde i kraft skulle mindst 55 lande, der repræsenterer mindst 55% af de globale drivhusgas-emissioner, ratificere aftalen. Den 4. november 2016 opfyldte Parisaftalen ratifikationskravene og trådte dermed i kraft.
Hvad indebærer Parisaftalen?
Parisaftalen indebærer en række forpligtelser og mekanismer, der skal sikre, at landene arbejder sammen om at bekæmpe klimaforandringerne.
Reduktionsmål
Et centralt element i Parisaftalen er landenes forpligtelse til at fastsætte og rapportere deres nationale reduktionsmål for drivhusgas-emissioner. Disse mål skal være i overensstemmelse med Parisaftalens målsætning om at holde den globale temperaturstigning under 2 grader Celsius. Landene opfordres også til at stræbe efter 1,5 graders begrænsning, da det vil have betydelige fordele for sårbare økosystemer og menneskelige samfund.
Finansiering
Parisaftalen anerkender behovet for at støtte udviklingslandene økonomisk i deres bestræbelser på at tackle klimaforandringer og tilpasse sig de uundgåelige konsekvenser. Der er etableret en grøn klimafond, der skal mobilisere finansiering til klimaprojekter i udviklingslandene. Målet er at sikre, at der er tilstrækkelig finansiering til rådighed for at hjælpe de mest sårbare lande med at håndtere klimaforandringerne.
Overvågning og rapportering
Parisaftalen fastsætter også mekanismer til overvågning og rapportering af landenes fremskridt i forhold til deres reduktionsmål. Landene skal regelmæssigt rapportere om deres emissioner og de foranstaltninger, de træffer for at reducere dem. Dette sikrer gennemsigtighed og ansvarlighed og muliggør sammenligning af landenes fremskridt.
Parisaftalens betydning og konsekvenser
Parisaftalen har stor betydning og potentielt store konsekvenser for både miljøet og økonomien.
Globalt engagement
Parisaftalen har skabt et globalt engagement i kampen mod klimaforandringer. Den har mobiliseret lande, virksomheder, civilsamfund og enkeltpersoner til at træffe foranstaltninger og bidrage til at reducere drivhusgas-emissioner. Aftalen har også styrket det internationale samarbejde og dialog om klimaforandringer.
Klimaforandringer
Parisaftalen har til formål at begrænse den globale temperaturstigning og dermed mindske risikoen for alvorlige klimaforandringer. Hvis målene i Parisaftalen ikke opfyldes, kan konsekvenserne være øget ekstremt vejr, stigende havniveauer, tab af biodiversitet og ødelæggelse af økosystemer. Ved at træffe foranstaltninger for at reducere drivhusgas-emissioner håber man at minimere disse risici og bevare en bæredygtig planet for fremtidige generationer.
Økonomiske implikationer
Parisaftalen har også økonomiske implikationer. Overgangen til en lavemissionsøkonomi kræver investeringer i grøn teknologi og infrastruktur. Samtidig kan der være økonomiske fordele ved at træffe foranstaltninger for at reducere drivhusgas-emissioner, herunder jobskabelse og øget energieffektivitet. Parisaftalen har dermed potentialet til at stimulere den grønne økonomi og skabe nye forretningsmuligheder.
Parisaftalens fremtid
Parisaftalen er en dynamisk aftale, der forventes at udvikle sig over tid.
Opdateringer og revisioner
Parisaftalen indeholder mekanismer til regelmæssig opdatering og revision af landenes reduktionsmål. Hvert femte år vil landene mødes og evaluere deres fremskridt samt drøfte nye og mere ambitiøse mål. Dette sikrer, at aftalen forbliver relevant og effektiv i lyset af den seneste videnskabelige og teknologiske udvikling.
Udfordringer og muligheder
Parisaftalen står over for en række udfordringer, herunder behovet for øget ambition og handling for at nå målene i aftalen. Der er også behov for at mobilisere tilstrækkelig finansiering til at støtte udviklingslandene i deres klimabestræbelser. Samtidig åbner Parisaftalen også muligheder for innovation, grøn vækst og bæredygtig udvikling.
Parisaftalen og Danmark
Danmark har en aktiv rolle i Parisaftalen og arbejder målrettet på at reducere sine drivhusgas-emissioner og bidrage til det globale klimaarbejde.
Danmarks rolle
Danmark har forpligtet sig til at reducere sine drivhusgas-emissioner med 70% i 2030 i forhold til 1990-niveau. Landet har også en ambitiøs målsætning om at være uafhængig af fossile brændstoffer senest i 2050. Danmark har desuden en aktiv rolle i det internationale samarbejde om at støtte udviklingslandene i deres klimabestræbelser.
Nationale tiltag
Danmark har implementeret en række nationale tiltag for at reducere drivhusgas-emissionerne. Dette omfatter investeringer i vedvarende energi, energieffektivisering, grøn transport og klimatilpasning. Danmark har også etableret en grøn klimafond til at finansiere klimaprojekter i udviklingslandene.