Introduktion til Gordons vækstmodel
Gordons vækstmodel er en finansiel model, der bruges til at estimere den forventede vækst i en virksomheds indtjening og dividende. Modellen er opkaldt efter Myron J. Gordon, en amerikansk økonom, der udviklede den i 1962. Gordons vækstmodel er baseret på antagelsen om, at virksomheder med en stabil udbyttepolitik og en fornuftig afkast af egenkapital vil have en forudsigelig vækst i fremtiden.
Hvad er Gordons vækstmodel?
Gordons vækstmodel er en matematisk formel, der bruges til at estimere den forventede vækst i en virksomheds indtjening og dividende. Modellen tager højde for flere faktorer, herunder udbytteandel, beholdt overskudsandel, afkast af egenkapital og reinvesteringsandel. Ved at analysere disse faktorer kan Gordons vækstmodel give investorer en idé om, hvor meget de kan forvente at få i afkast fra deres investering i en virksomhed.
Hvordan anvendes Gordons vækstmodel?
Gordons vækstmodel anvendes primært af investorer og finansielle analytikere til at vurdere en virksomheds vækstpotentiale og estimere dens fremtidige indtjening og dividende. Modellen kan også bruges af virksomhedsledere til at træffe beslutninger om udbyttepolitik og reinvesteringsstrategi.
De grundlæggende komponenter i Gordons vækstmodel
Dividend payout ratio (Udbytteandel)
Udbytteandelen er forholdet mellem virksomhedens udbytte og dens samlede indtjening. Det angiver, hvor stor en del af indtjeningen der udbetales som udbytte til aktionærerne. En høj udbytteandel indikerer, at virksomheden har en politik om at udbetale en stor del af sin indtjening som udbytte.
Retained earnings ratio (Beholdt overskudsandel)
Beholdt overskudsandel er forholdet mellem virksomhedens beholdte overskud og dens samlede indtjening. Det angiver, hvor stor en del af indtjeningen der bliver beholdt i virksomheden og ikke udbetalt som udbytte. En høj beholdt overskudsandel indikerer, at virksomheden har en politik om at geninvestere en stor del af sin indtjening i virksomhedens vækst.
Return on equity (Afkast af egenkapital)
Afkast af egenkapital er forholdet mellem virksomhedens nettoindtjening og dens egenkapital. Det angiver, hvor stor en procentdel af egenkapitalen virksomheden genererer som indtjening. Et højt afkast af egenkapital indikerer, at virksomheden er effektiv til at generere indtjening baseret på den investerede egenkapital.
Plowback ratio (Reinvesteringsandel)
Reinvesteringsandelen er forholdet mellem virksomhedens beholdte overskud og dens samlede indtjening. Det angiver, hvor stor en del af indtjeningen der bliver geninvesteret i virksomheden. En høj reinvesteringsandel indikerer, at virksomheden har en politik om at bruge en stor del af sin indtjening til at finansiere vækst og udvikling.
Trin for trin guide til at anvende Gordons vækstmodel
Trin 1: Indsamling af nødvendige data
Før du kan anvende Gordons vækstmodel, skal du indsamle de nødvendige data. Dette inkluderer virksomhedens seneste indtjening, udbytte, egenkapital og antallet af aktier.
Trin 2: Beregning af dividend payout ratio
For at beregne udbytteandelen skal du dividere virksomhedens udbytte med dens samlede indtjening og multiplicere med 100 for at få resultatet i procent.
Trin 3: Beregning af retained earnings ratio
For at beregne beholdt overskudsandelen skal du dividere virksomhedens beholdte overskud med dens samlede indtjening og multiplicere med 100 for at få resultatet i procent.
Trin 4: Beregning af return on equity
For at beregne afkastet af egenkapitalen skal du dividere virksomhedens nettoindtjening med dens egenkapital og multiplicere med 100 for at få resultatet i procent.
Trin 5: Beregning af plowback ratio
For at beregne reinvesteringsandelen skal du trække udbytteandelen fra 100 og dividere med 100 for at få resultatet i decimaltal.
Trin 6: Beregning af forventet vækst
For at beregne den forventede vækst i virksomhedens indtjening kan du multiplicere afkastet af egenkapitalen med reinvesteringsandelen.
Fordele og begrænsninger ved Gordons vækstmodel
Fordele ved Gordons vækstmodel
- Giver en enkel metode til at estimere den forventede vækst i en virksomheds indtjening og dividende
- Tager højde for vigtige faktorer som udbytteandel, beholdt overskudsandel og afkast af egenkapital
- Kan bruges til at sammenligne forskellige virksomheder og vurdere deres vækstpotentiale
Begrænsninger ved Gordons vækstmodel
- Bygger på en række antagelser, herunder at virksomheden har en stabil udbyttepolitik og en fornuftig afkast af egenkapital
- Er baseret på historiske data og kan ikke forudsige uforudsete ændringer i virksomhedens indtjening og dividende
- Er ikke egnet til at estimere væksten i virksomheder med ustabil indtjening eller uden udbyttepolitik
Eksempel på anvendelse af Gordons vækstmodel
Lad os sige, at du ønsker at estimere den forventede vækst i indtjeningen og dividenden for en virksomhed. Du indsamler følgende data: indtjening på 1.000.000 kr., udbytte på 200.000 kr., egenkapital på 5.000.000 kr. og antal aktier på 100.000.
Trin 1: Indsamling af nødvendige data er fuldført.
Trin 2: Udbytteandelen er 20% (200.000 / 1.000.000 * 100).
Trin 3: Beholdt overskudsandelen er 80% (800.000 / 1.000.000 * 100).
Trin 4: Afkastet af egenkapitalen er 16% (160.000 / 1.000.000 * 100).
Trin 5: Reinvesteringsandelen er 80% (100 – 20 / 100).
Trin 6: Den forventede vækst er 12,8% (16 * 0,8).
Opsummering
Gordons vækstmodel er en finansiel model, der bruges til at estimere den forventede vækst i en virksomheds indtjening og dividende. Modellen tager højde for faktorer som udbytteandel, beholdt overskudsandel, afkast af egenkapital og reinvesteringsandel. Ved at analysere disse faktorer kan Gordons vækstmodel give investorer og virksomhedsledere en idé om, hvor meget de kan forvente at få i afkast fra deres investering eller beslutninger om udbyttepolitik og reinvesteringsstrategi.
Referencer
1. Gordon, M. J. (1962). The Investment, Financing, and Valuation of the Corporation. Irwin.
2. Damodaran, A. (2012). Investment Valuation: Tools and Techniques for Determining the Value of Any Asset. Wiley.