a 'mooh' point

clearly an IBM drone

Yderligere svar fra ECMA

Svarene på de 750 unikke kommentarer fra de nationale råd er nu begyndt at komme i en lind strøm fra ECMA. Seneste udmelding fra ECMA er, at antallet af behandlede kommentarer nu er på 51% og tilgængelige fra det ISO/IEC-kontrollerede website. På seneste udmelding fra ECMA er tillige listet en del af de forslag, som de har valgt at følge. Det er en interessant liste, specielt da de faktisk var valgt at lave nogle ændringer, som jeg i hvert fald ikke havde regnet med de ville ændre. Listen er jo på deres website, men er tilføjet dette indlæg også:

  • Anvendelse af ISO-datoer
    Dette er faktisk én af de ting, som jeg er græsk/katolsk overfor, men det ser ud til, at man nu tillader persistering af datoer i regneark som både ISO-datoer og tal. Dermed gøres det på samme måde som i ODF, hvor man også har valget imellem tal eller datoer (hvilket i øvrigt har gået langt over hovedet på de fleste)
  • Internationalisering af ugedage
    Ét kritikpunkt af OOXML har været funktionen WEEKDAY() i regneark, der ikke tillader angivelse af en uge, der starter på andet end enten søndag eller mandag. Nu bliver det muligt at angive dagen, som ugen starter på
  • Sprog-angivelser
    Dette er så vidt jeg kan huske "ST_Lang-problematikken", hvor angivelse af datoer skulle gøre på to forskellige måder i stedet for at anvende en givet standard. Super!, at de nu bliver fixet
  • Side-kanter
    Angivelse af grafik til side-kanter var tidligere en lukket liste, dvs ikke ret fleksibelt. Nu bliver listen åben. Det er en god idé, da kontrol over dokumentets visuelle layout dermed gives tilbage til brugeren ... og ikke er forbeholdt formatet selv.
  • Formel-grammatik
    OOXML anvendte sin egen måde at beskrive formler, og ikke alene var det ikke en standardiseret måde at gøre det på, den var også mangelfuld. Nu ændres det til at anvende en såkaldt "udvidet BNF-notation". Den tekniske reference for dette er "ISO/IEC 14977:1996 – Syntactic metalanguage – Extended BNF."

Jeg deltog i ECMA-mødet 7. december 2007 og ISO/IEC-plenary 8. december 2007 i Kyoto som repræsentant for Danmark og jeg og de andre repræsentanter for forskellige råd var bla. en del af diskussionerne i ECMA af flere af punkterne herover. Det var rart at høre og få vished for, at de rent faktisk bekymrede sig for vores holdninger til deres rettelser og de spurgte flere gange konkret, om vores respektive holdninger til den ene eller den anden løsning. Det var tydeligt for mig, hvor vigtig godkendelsen af DIS29500 er, og formatet ikke var helligt i dets nuværende form, men at der var en accept af formatet ville blive ændret som et resultat af processen.

Skulle du være interesseret i at se mine egne, personlige, rejseoplevelser, så kig forbi www.ringtilcamilla.dk Smile

Comments are closed